Om Kinesiologi
Kinesiologi blev gennem vestlige kiropraktorers iagttagelser om menneskekroppen og muskeltest kombineret med østerlandsk kendskab til livsenergi og filosofi om Qi-energi. Den amerikaniske kiropraktor George Goodheart var en af pionererne til at udvikle muskeltesten.
Kinesiologi kommer fra græsk og betyder ”læren om bevægelse”, hvilket hentyder til menneskets bevægelsesapparat, nemlig musklerne, Ved at måle en musklens parathed eller tonus, kan man få et billede af, om der er tilstrækkelig energi på et givet energisystem i kroppen.
Kinesiologi er en holistisk vestlig kropsafbalancering (Touch for Health), som forbinder elementer fra den østlige helbredelseskunst, moderne vestlig medicin og kiropraktik, akupressur, ernæringsviden og bevægelseslære.
TFH virker forebyggende i sin natur, da det er det menneskelige energisystem, der testes. TFH kan afsløre/vise ubalancer, før de udvikler sig til et fysisk problem.
Muskeltesten er et arbejdsinstrument, som man benytter i TFH. Muskeltesten, kan afsløre forskellen mellem blokeret og flydende energi. Forskellen er dermed vejviser for det næste skridt, som tages. Muskeltesten er biofeedback fra kroppen, tankerne og energien.
Hjerne, muskler og organer er indbyrdes forbundet via nervebaner. Er et menneske stresset, vil det afspejle sig i muskelsystemet og give nedsat organaktivitet. Alle tre systemer er indbyrdes afhængige, dvs. er der en ubalance i ét system, afspejler det sig automatisk i et andet.