Piskesmæld

Et piskesmæld er en skade, der næsten altid opstår pga. en pludselig kraftpåvirkning i nakken.

Denne skade skyldes en overstrækning og forstuvning af det bløde væv i halshvirvelsøjlen. De fleste skader opstår ved biluheld, hvor nakken udsættes for en kraftig påvirkning, kan dog også ske pga. af styrt/fald eller trampolinspring mm.

Som symptomer opstår hovedsagelig smerter i nakken, nakkestivhed, hovedpine, svimmelhed eller gener som føleforstyrrelser i arme, rygsmerter, søvnforstyrrelser, træthed mm.

Piskesmæld kan ofte ikke ses på CT-, og MR-scanning, hvilket ikke gør det lettere for klienten.

Kranio-Sakral-Terapi er en virksom behandling mod piskesmæld

Helt centralt i behandlingen af et piskesmæld kan alene den blide berøring ”afgøre”, om behandlingen bliver en succes. Nervesystemet hos en piskesmældsramt er næsten altid ”stresset op” – det er, som om kroppen/nervesystemet stadig befinder sig i en ekstrem alarmtilstand. For overhovedet at have chancen for at hjælpe kroppen tilbage i ro, må vi respektere denne alarmtilstand – vi må møde kroppen, hvor den er! Belønningen for den blide berøring falder ofte i allerførste behandling – vi ”får lov” at nå strukturer, som ellers har været urørlige for andre. Vævet kan simpelthen mærke, at det ikke længere skal passe på – det sænker sine parader, og vender derved stille og roligt tilbage til bevægelse, til liv.

Mange piskesmældsramte bliver ofte dybt forundrede over den næsten ”mirakuløse” virkning af denne behandlingsform.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig.